det seneste nye om Corona situationen

21/12-21: Coronapas

Coronapasset er nu igen blevet en realitet at skulle bruge i vores centre. Kravet om coronapas vil træde i kraft fredag d. 24/12-21, og varer til den 16/1-22, som det ser ud lige nu. Så vi ber dig om, at have dit coronapas eller dit undtagelses dokumentation ved hånden, når du træner.

“Epidemikommissionens indstilling: Epidemikommissionen indstiller, at der indføres et krav om coronapas for besøgende brugere mv. i lokaler der anvendes som træningscentre, samt at der indføres krav om skiltning herom, ligesom de undtagelser, der følger af de gældende regler for coronapas, bør findes anvendelse, herunder at personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter, er undtaget. Epidemikommissionen indstiller, at de fysiske eller juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, der råder over lokalet, skal gennemføre kontrol mindst 1 gang i døgnet af alle de tilstedeværende besøgende, brugere mv., der befinder sig i lokalet på det tidspunkt, hvor kontrollen foretages. Dette svarer til de hidtil gældende regler for coronapas i træningscentre. Epidemikommissionen indstiller, at ovenstående krav følger varigheden af en række øvrige restriktioner og foreløbigt varer til den 16. januar 2022…” – Sundhedsministeriet.

16/12-21: Mundbind eller visir

Det blev i dag vedtaget at der fra søndag den 19/12-21 kl. 8:00, skal bruges mundbind i centeret.

Der skal derfor bæres mundbind i disse situationer:
👉Når du ankommer og når du forlader centeret
👉Når du opholder dig i centeret
👉Når du henvender dig i receptionen


Der er ikke krav om mundbind ved selve træningen, omklædning og bad eller deltagelse på holdende.

Vi fortsætter med den gode hygiejne og afspritning af maskiner og udstyr, så i trygt kan fortsætte jeres træning hos os.

“Epidemikommissionen indstiller, at følgende tiltag iværksættes:

  • Krav om mundbind eller visir udvides til de lokaler på kultur- og erhvervsområdet,
    hvor der er offentlig adgang, herunder de steder, hvor gælder om coronapas, og
    som ikke lukkes, jf. ovenfor.
  • Krav om mundbind eller visir på alle take-awaysteder, køreskoler, køreprøver, ved
    gudstjenester og religiøse handlinger, biblioteker, arkiver, træningscentre,
    fællesområder på hoteller, borgerservicecentre på Beskæftigelsesministeriets,
    Indenrigs- og Boligministeriets, Skatteministeriets og Udlændinge- og
    Integrationsministeriets områder.” – Sundhedsministeriet.